Halleluja

Silas har den sidste tid sagt ‘halleluja’ temmelig mange gange. Til sidst sagde Linda at hvis der blev flere ‘hallelujaer’ måtte han med i kirke om søndagen. Og som sagt så gjort.

Bagefter fortalte Silas at ‘hallelujaet’ vist kom fra filmen om ‘Kaptajn Supertruse’. Det sætter jo ting i perspektiv

Kanin-hverdag

Vores kanin Lykke er lidt sky og foretrækker at blive nusset mens hun sidder trygt på gulvet, ikke i skødet. Kaninen er dog også meget nysgerrig og har fundet ud af at køkkenet ikke er et dårligt sted at være for at finde rester og af og til en godbid. Den ene potteplante begynder dog at være lidt afpillet og hvorfor er det egentlig kaninen slikker støv af sofabordet? Fortsættelse følger…

Arctic race

Søndag blev Alta invaderet af cykelryttere da Arctic race of Norway afsluttede sin etape i Alta. Byen var pyntet til fest og der blev serveret gratis mad i centrum, og så var der også mini-race for børnene.

Tollevika

Efter en lang varm ferie var det både befriende og skuffende at komme hjem til 12 grader. Solen kiggede dog frem af og til og fredag var en af disse øjeblikke med op til 18-20 grader. Da Davor, en tidligere ansat, foreslog fredagspils i Tollevika slog vi til. En rigtig hyggelig eftermiddag/ aften i godt selskab!

Strand og sand og djurs sommerland

Sommerferien nærmer sig sin afslutning for denne gang og vi har haft en helt fantastisk ferie. En af de sidste dage kom bedstefar på besøg igen i sommerhuset og en tur til St. Sjørup blev afsluttet med popcorn.

Familien fik også en sidste tur i djurs sommerland i varmen.