Ud i sommerlandet

Det er sikkert sundt at være ‘offline’ engang imellem og den sidste uge blev også netop det. I tillæg til Djurs sommerland og Legoland besøgte vi også en safaripark og ledte efter krabber iført vaders. Der blev også tid til havbad.  

    
    
    
   

  

Jordbær!

Hele familien tog ud og plukkede selv jordbær og så blev der ellers prøvesmagt. Silas proklamerede stolt at han spiste alle de bær han plukkede:-) 

    
 Bagefter tog vi til Birkesø og spiste vores madpakke. Oliver måtte selvfølgelig teste badevandet, men det var nok lidt koldt. På legepladsen fandt vi også nogle nye venner at lege lidt med.  

    
 

Få besøg og på besøg

Lørdag var Gitte og Rikke på besøg og der var mange temaer som blev vendt før Lindas veninder vendte snuden hjemad.  

   
Søndag måtte vi en tur forbi familien Sangild Villemann for at se deres ‘bondegård’. Mens Silas var med på opdagelse ude, spillede Oliver og Alfred inde. Pandekagebagning, grillet rensdyrkød og gemmeleg for hele familien nåede vi da også før det blev tid til at køre hjem igen. Fantastisk sted som vi absolut må besøge igen:-) 

    
    
 

Vandkrig!

Indkøb af vandballoner har været højt på Silas’ og Olivers prioriteringsliste, og når først de var købt måtte de jo også testes. Også selvom solen forsvandt inden vi kom så langt.  

 Før det havde Oliver dog fundet søm og pinde frem i garagen, mens Silas og Linda tog på legepladsen. Eftermiddagen sluttede med endnu en Silas-skade, denne gang foden. Eneste kur var ifølge ham ipaden:-D 

    
 Linda nød at plukke og forberede hyldeblomster for første gang i 13 år.  

 

Storfurua

den optimistiske danske delegation drog søndag til Mathisdalen for at finde ‘Storfurua’, det næststørste (bredeste/ tykkeste) fyrretræ i Norge. Gåturen var nok lidt længere end vi havde regnet med og der måtte både distraktionsmanøvrer, lokkemidler i form af slik og lidt bæretur til. Alt ialt var det dog en god tur i, for årets sommer, flot vejr.  Vigtigst af alt var dog at vi til sidst fandt træet hvor der faktisk skal fire voksne mennesker til at nå rundt.