Fodboldturnering

Lørdag var Oliver meldt til fodboldturnering, men siden der ikke helt var nok på holdet fik Silas også spillet. Mest for at distrahere modstanderne:-) Selvom vejret var lidt køligt og hold 6 ikke klarede sig så godt virkede det dog som om alle havde det sjovt.  

    
 

Silas 5år

Denne morgen blev Silas vækket med sang og en 5 årig dreng kom hurtigt ud af sengen da han huskede hvilken dag det var. Der blev pakket gaver op både om morgenen og til fødselsdagsselskabet om eftermiddagen. Siden dagen blev så lang nåede han dog ikke rigtig at teste gaverne. Tak for alle gaverne og for fest og ballade til fødselsdagen:-) 

    

    
    
   

På bærtur

Så er blåbærsæsonen så småt igang og med super vejr blev de første bær indsamlet. Om aftenen grillede vi atter i elven da Kerstin havde fiskedøgn. Hun klarede også på 4. kast at få sin første laks og som ‘rookie’ må man da have en lille skarp som indvielsesritual.   

     
   

Aronnesrocken 2015

Årets Aronnesrock var den 20. af slagsen og vejrguderne var absolut i godt humør. Linda var frivillig både fredag og lørdag, men der blev også tid til eftermiddagsshow og hoppeborg for ungerne.  Linda anbefaler ‘Norsk Råkk’ og ‘Samsaya’:-)

    
   

Fodbold og fiskedøgn

Denne weekend gik årets Altaturnering og Oliver fik testet sine evner både på banen og i mål. Selvom der blev lidt selvmål så det ud som de havde det sjovt. Heja BUL!

 
    
   
Om aftenen var vi en tur nede ved Altaelven hvor Kirsti havde fiskedøgn. Pølsegrilling og marshmellows… tja. Det sociale er dog altid hyggeligt:-) 

    
   

En vild weekend

Sidste stop i ferien blev Amager og fest med familien Villemann. Linda havde sammen med hendes kusine Camilla prøvet at samle familiemedlemmer og påhæng. Næsten halvdelen af de potentielle 76 fandt vejen frem! 

    
    
 I tillæg til at hygge sig med ‘nye og gamle’ familiemedlemmer blev der spist masser af god mad.  De aktive fik også spillet rundbold og plasket med vand, og Oliver og Silas fik leget med de mange grandfætre og -kusiner.  Der var også et lille foredrag om slægten Villemann.   

     
    
 Med godt vejr og dejlige mennesker blev det en flot weekend, og alle var godt trætte da turen atter gik nordpå.