Hollywood i Brønnveien

Denne weekend stod i filmens tegn hvor ipad og smartphone blev brugt til filmingen. Det blev til mange morsomme filmsnutter med legomænd i bevægelse:-) 

   
Regnvejret lod (heldigvis) vente på sig så vi fik både leget sørøvere på legepladsen, spist frokost i træhytten og hjulpet Anne Marie med at børste hundene.   

  
 

Børnenes røde kors

Denne uge var Oliver for første gang med børnenes røde kors ude i naturen. Når man får lov til at snitte i pinde og får udleveret eget mini-førstehjælps-kit kan man da ikke andet end at være solgt. Næste gang skulle han være helt selv sagde han:-) 

   

Linda 1975-2015

Der blev bagt kage og hygget til Lindas 40-års dag. Ungerne lavede ekstra mange pakker og det meste af weekenden blev taget i brug til’fejring’:-) 

   

Bedstefar på besøg

Efteråret er en dejlig tid og bedstefar Nielsen kan godt lide at komme på besøg da. Han blev selvfølgelig engageret i hverdagens små og store gøremål. 

Silas nu uden støttehjul i børnehaven

  

Olivers udstillingshylde blev sat op

  

morgen-tv i weekenden

  

Forskningsdagenes ‘bi-bot’ testes

 

Oprydning i haven

Vejret viste sig også fra sin bedste side i weekenden og størstedelen blev derfor tilbragt udendørs. Der blev ryddet i haven og vasket vinduer, og ungerne byggede ‘båd’ i haven. Det er tilsyneladende enkelt at slå søm ned i græsset.  

   
Linda startede søndagen med yoga og isbadning. En dejlig kombination når vejret tillader det:-) Der blev også tid til en lille svampetur, og Silas og Linda kom hjem med en flot rød fluesvamp. Tålmodigheden strakte ikke så langt:-) 

    
    
 

Svalbard

Henning og Linda var med resten af kontoret på studietur til Svalbard. Og hvad kan man så “studere” der? I tillæg til at se et helt unikt landskab, og en interessant blanding af gammel og ny arkitektur, havde Verte arrangeret et fagligt oplæg som en række andre arkitekter også valgte at være med til. Her var blandt andet en kort intro til hvordan man bygger på permafrost og udfordringerne samfundet står overfor her. 

    
    
 
Fra Longyearbyen var der arrangeret en tur til det nedlagte grubesamfund, Pyramiden. Det var fascinerende at se de tomme bygninger som engang husede omkring 1200 indbyggere. Man blev advaret mod at gå langt fra hotellet, som nylig var taget i brug igen, uden væbnet vagt. Vi tog ingen chancer men så dog kun en lille isbjørne-prik på afstand på vejen dertil.  

   

  

  

  

  

  

  

  

 

den lille polarræv kunne lugte noget godt fra køkkenet


Svalbard er absolut et spændende sted at besøge og kan hermed anbefales.

Fin søndag

søndag viste sig pludselig fra sin bedste side og det blev næsten sommerligt. Der blev cyklet og leget og malet og banket og selvfølgelig spist is når det var så varmt.