Tusenfryd og lidt til

Med sommervejr og feriestemning måtte vi naturligvis gå på opdagelse i Oslo. Det blev til besøg på teknisk museum og forlystelsesparken Tusenfryd, en tur på Astrup Fearnley-museet for at se på kunst, og i Frognerbadet for at køle af sig ned. Alt ialt en dejlig mini-ferie og vi kunne da vist ikke være mere heldige med vejret;-)

17. maj i Oslo

Med pinse og 17. Maj i samme weekend blev det en helt lille ferie og vores lille familie tog en tur til Oslo. Vejret var helt perfekt og der var da også fuldt af mennesker i byen. Der blev gået mange skridt, spist mange is og alle var godt og grundigt trætte da vi kom tilbage til hotellet.

Hverdagslykke…

Hvad er bedre end en dejlig dag med solskinsvejr? Det kunne være en solskinsdag hvor man:

1) spiller matador og nogen endelig lander på rådhuspladsen med hotel

2) kan spise en halv pizza selv

3) får blå stribe på karate-gradering

Bilvask

Linda havde lovet at bilen skulle vaskes når sneen var smeltet i indkørslen, og endelig kunne de små hjælpere få lov at plaske lidt med vand. Bilen blev da også væsentlig mere præsentabel;-)

‘Bæ bæ lille lam…’

Den internationale kampdag blev fejret med en tur i vandet, brætspil og en tur til Kåfjord for at besøge Øyvind og Anne Marie. Hundene blev også glade for det lille besøg, men det mest spændende var nok at se de små lam. Bare en uge gamle!

Hyttetur i Jøkelfjorden

På grund af sneskred blev det ikke til noget med hyttetur i påsken. Denne weekend tog vi derfor revance og drog til Jøkelfjorden. Oliver drog med Rita og Georg allerede fredag eftermiddag, mens Linda og Silas kørte afsted lørdag formiddag. Dejligt vejr og årets første forsøg på at fiske, suppleret med spil og hygge, var alletiders for både store og små.