Markedsweekend

Lørdag var lokale producenter på torvet i Alta for at tilbyde ‘kortrejst mad’. Linda og drengene fik da også handlet brød og grøntsager samt gedeost og -kød. Weekendvejret vekslede ellers mellem sol og byger så der blev både hygget inde, blandt andet med fødselsdagskage som Oliver lavede, og gået lidt ture ude.

Hils på Mini

Vi har lært lidt om kaniner siden vi fik Lykke, og blandt andrt har de det bedst med andre kaniner. Vi måtte imidlertid vente til efter ferien med at få en til og denne uge kunne vi endelig hente Mini. Hende som har opfostret Mini har været sød og kærlig, og dermed er kaninen også meget enklere at omgåes end Lykke. Hils på Mini;-)

Silas 10 år

Silas havde glædet sig til sin fødselsdag og der blev både spist kage og pakket pakker op ved morgenbordet. Silas gave til sig selv, en nintendo switch som han havde sparet sammen til, nåede dog ikke frem til fødselsdagen.

Fredag😁

Linda og drengene handlede tøj og ting til skolestart fredag eftermiddag, og bagefter tog hele familien i bowlinghallen. Aftenen blev afsluttet med pizza på Peppes, herligt!

Blå himmel og skyer

Silas har længe snakket om at male i sit værelse, så når sengen skulle skiftes ud var anledningen der. Silas ville ha blå himmel med skyer og efter optegning, afmærkning samt maling og efterarbejde blev resultatet da også rigtig fint. Mens malearbejdet stod på måtte alle tøjdyrene sove i stuen, men Silas sørgede for at holde dem med selskab i pauserne;-)

Isfisketur

Endnu en sommerdag inspirerede Henning og Linda til lidt afspadsering, og hele familien gik ud og spiste frokost. Olivers ‘isfiske’ ved bordet blev til en rigtig fisketur, men der var dog kun babyfisk i vandet heriblandt et sjældent syn i form af en havtaske. Babyfiskene fik lov til at leve og så afsluttede vi istedet med ‘isfiske’ i Bossekop;-)

Svampenyt

Det er ikke ualmindeligt med agurkenyt i sommerperioden. Her i huset kan vi præsentere svampenyt da endnu en portion østershatte er vokset frem. Boksene var fyldt op og klar til spiring lige før sommerferien, så istedetfor et døgns tid i køleskabet fik de en hel måned. Den ene boks ser ikke ud til at give noget, men den anden gik helt amok. Uhm… de smagte godt.