Rendez vous…

Vinteren nærmer sig og Linda startede med daglig kanin rendez vous’er for at Lykke og Mini kan vænne sig til hinanden. Nu som Minis 11 sting er helet efter første forsøg på ‘bonding’ vil det være smart at få ham ud til Lykke før den første sne kommer.

Pizza og pils

Med to nye ansatte på plads på kontoret, efter 10 dage med hjemmekontor, afsluttede Verte ugen med pizza og pils. Alle synes dette var vældig hyggeligt!

Lørdagshygge

Oliver og Silas kan godt lide når vi finder racletten frem. For- og efterarbejdet gør imidlertid at det er weekend-mad – så meget desto større grund til at nyde det engang imellem:-)

Parking day

I anledning af europæisk mobilitetsuge var Verte med til at sætte fokus på alternativer til biltrafik. Tanken med ‘parking day’, som arrangeres mange andre steder i verden, er at en p-plads bruges til noget andet end biler for en dag. Verte byggede en installation af genbrugsmaterialer sammen med en lokal kunstner – en lille smule grønt som alternativ til biler og asfalt. Dårligt vejr gjorde det dog at der ikke var så mange mennesker forbi eller andre deltagere udover kommunen.

Olivers bageri

I jagten på gode forretninger havde Oliver lavet en aftale med sin lærer om at bage kager. Han havde fået penge på forskud og drog på indkøb, hvorefter det nyvaskede køkken blev invaderet sf den store bagedyst. De færdige kager skal leveres fredag;-)

Stakkels Mini

Efterhånden som Lykke blev bedre og kaninerne viste interesse for hinanden fra hver sin side af gærdet tænkte Linda at det var på tide med at ‘bonde’ dem. Det gik imidlertid ikke helt som planlagt og endte med 11 sting i Minis bug og forben. Stakkels Mini! Nu må vi vente lidt før vi forsøger igen:-/

Dyrehospitalet

I tredje forsøg lykkedes det at få kastreret Lykke. Hun var ikke meget værd den første døgn og måtte fodres med sprøjte. Nu som spisningen er omtrent normal kæmper hun lidt imod når der skal gives smertestillende medicin – nogen ved ikke hvad der er til deres eget bedste;-) Det lille dyrehospital i stuen lægges ned i næste uge når vi skal føre Lykke og Mini sammen. Følg med her!

Svamp på hjernen

Linda skulle bare en lille tur ud på Sandfallet mens Silas trænede karate og en, to, tre var kurven fuld af svampe. Drengene mener hun har svampe på hjernen og har ikke lyst til at smage.