‘Juletræet med sin pynt…’

Endelig fik juletræet lov til at komme indendørs og det blev pyntet efter alle kunstens regler. Silas lavede julegaver til sine venner og Henning brugte lidt kræfter på at få honningkagedejen til at makke ret. Med andre ord blev der brygget videre på den gode julestemning, så nu begynder vi at være klar.

Julehyttetur

Vi fejrede fjerde søndag i advent med en lille overnatningstur til Bjørnfjell Mountain Lodge. Skicenteret er ikke åbent endnu, men vi vandrede hele vejen til toppen og kælkede ned igen. Efter et par timer i sauna og boblebad spiste vi en dejlig middag i restauranten og så var der eller dømt brætspil. Vi valgte at spise morgenmad i hytten og fortsatte med den store brætspilsdyst. Alle var enige om at det havde været mægtig hyggeligt;-)

Nordnorsk arkitekturpris

Nordnorsk arkitekturprs 2020 gik ikke til Verte, men lille del af flokken fulgte foredrag med tidligere års vinder Morfeus arkitekter fra kontoret. Til en prisuddeling må der naturligvis også bobler til.