Silas 11 år

Silas blev traditionen tro vækket med sang på sin fødselsdag, og der blev spist nybagte boller og åbnet gaver. Fejring med klassekammeraterne blev dog først dagen efter, men begge dage viste vejret sig fra sin bedste side. Der var vist nogen som havde været sød;-)

Seminar og samarbejde

Verte landskap og arkitektur er sammen med et andet arkitektkontor, Gnist arkitekter fra Bodø, igang med at udvikle et boligprojekt. Torsdag og fredag var hele flokken inklusive ingeniørteamet samlet for seminar og workshop om vejen videre.

Halddemarchen

Hvert år arrangeres Halddemarchen med henholdsvis motions- og konkurrenceklasse til det gamle nordlysobservatorie. Her blev der solgt ryderet og vafler og det, samt en tør tshirt, gjorde godt. Silas, Henning og Linda fik udfordret musklerne og klarede turen op på lidt over 3 timer. Rekorden for de ca 9 km og 1000 høydemeter er på omtrent 46 minutter.

Alta live

Der blev festival i Alta centrum i år med inddeling af såvel publikum som frivillige i kohorter. Lidt anderledes og til tider udfordrende, men Linda var på plads i baren igen… og kunne selvfølgelig se koncerter lørdag aften efter ca 20000 skridt fredag aften.

På tværs af Danmark

Søndag startede med en sviptur til Himmelbjerget hvor vi indtog rundstykker og rester fra køleskabet som morgemad. Silas havde ønsket at tage til Labyrinthia så før vi kørte fra Ry-egnen vandrede vi nogen kilometer i forskellige labyrinter. Herfra gik turen til skovtårnet på Sjælland med en kort visit hos Torben og Kirstine i Næstved bagefter. Med andre ord en indholdsrig dag før turen tilbage til Norge.

‘Gutta på tur’

Da Linda tog en tur til Midtjylland for at hilse på gamle venner drog resten af familien til Vejle på ‘guttetur’. Drengene hyggede sig med besøg i svømmehallen og var også i Økolariet hvor de blandt andet fik et kig i kloakken. Det blev også til en visit hos bedstefar Bek som havde det rigtig godt.

Fætterbesøg og 75-års dag

Der blev også tid til et fætterbesøg så Kieran og Tristan kunne teste trampolinen. Vejret var varmt så hele banden drog til stranden og bagefter spenderede onkel Henrik is og pandekager. I weekenden holdt bedstefar 75-års dag på Grønhøj kro, og til trods for en kort svarfrist var der godt opmøde. Maden var også rigtig god synes alle fætrene:-)