Hjemrejse

Alting har en ende, og særlig ferier. Først måtte der imidlertid vaskes lidt i huset og på vejen hjem havde vi et pitstop i Vejle. Her spiste vi morgenmad på ‘Konditoriet’ og hilste på Bjarne. Obligatorisk corona-test efter hjemkomst viste negativ:-)

Nytår i Århus

Efter flere dages brætspil i sommerhuset begav vi os til Århus for at fejre nytår. Susanne bød på en herlig brunch og det var godt at komme væk fra det våde vejr udenfor. Herefter blev det hygge og middag hos Jakob og Katrine, hvor Henning også fik et nyt look hos ‘frisøren’. Der blev selvfølgelig også skudt krudt af og skålet ind til nytåret i champagne.

Det er jul det er cool…

Det blev til julefejring i Danmark i år og efter en lang rejse, hvor bagagen først kom nogle dage efter fik vi hilst på venner og familie. Der blev spist masser af god mad og slik, og naturligvis spillet brætspil i stor stil. Mellem ‘slagene’ blev der selvfølgelig vasket fingre og der blev også tid til gåture i frostklart vintervejr:-) God jul!

‘Juletræet med sin pynt…’

Endelig fik juletræet lov til at komme indendørs og det blev pyntet efter alle kunstens regler. Silas lavede julegaver til sine venner og Henning brugte lidt kræfter på at få honningkagedejen til at makke ret. Med andre ord blev der brygget videre på den gode julestemning, så nu begynder vi at være klar.

Julehyttetur

Vi fejrede fjerde søndag i advent med en lille overnatningstur til Bjørnfjell Mountain Lodge. Skicenteret er ikke åbent endnu, men vi vandrede hele vejen til toppen og kælkede ned igen. Efter et par timer i sauna og boblebad spiste vi en dejlig middag i restauranten og så var der eller dømt brætspil. Vi valgte at spise morgenmad i hytten og fortsatte med den store brætspilsdyst. Alle var enige om at det havde været mægtig hyggeligt;-)